Seneste nyt

17-11-2020

Åh,  hvor jeg dog savner at danse. Bevares, jeg kan da få en enkelt dans eller to med konen og børnene eller de tilladte nære kontakter. Og det er dejligt. Jeg kan også tage mig en dans med mig selv her i stuen. Det kan også være godt. Men det er ikke det, jeg mener. Jeg savner simpelthen at danse igennem, så jeg er gennemblødt af sved, overstimuleret af endorfiner, mærker rislen ned ad ryggen (og i glasset), og øm i fødder og ben og totalt høj af at være i et med musikken, omgivelserne, gulvet, luften, natten, universet, evigheden, lykken, for det er det, det er, når det er bedst.

Man kan jo håbe, at det snart sker igen, for pandemien må jo få en ende. Og så er alt vel godt? Tja, faktisk har der været en del tid til eftertanke her i denne danseløse tid. Og sandheden er vist, at corona ikke kan bære hele ansvaret for det savn. Det var den konklusion, som underbevidstheden en tilfældig dag i coronatiden sendte op til overfladen til videre behandling i de mere bevidste centre i kontoret på første sal. ”Men hvorfor er det SÅ, at der er for længe imellem disse ekstaser?”, spurgte den øverste chef naturligvis sine afdelingsledere i centrene for sprog og filosofi, følelsesregistret, centrene for motorik og aldringsprocesser og sikkert adskillige andre, der straks gik i gang med at undersøge påstanden. Den vølveagtige underbevidsthed har ikke telefontid og kan heller ikke kontaktes på de sociale medier, så det mest nærliggende at gøre i en sådan situation (hvis man ikke kan sylte sagen) er måske at foretage en grundig analyse af påstanden med henblik på verifikation eller afvisning når sammenholdt med relevante oplysninger fra centre under bevidsthedens kontrol.

Sagen vakte større interesse på de forskellige kontorer og satte skub i mange års mere eller mindre bevidste refleksioner over meget grundlæggende spørgsmål og sammenhænge indenfor dans, musik, tradition og fornyelse og meget meget mere. Selvfølgelig er der ikke et klart svar på spørgsmålet. Skal sagen så henlægges? Eller kan der indhentes yderligere oplysninger? Skal der tilknyttes yderligere centre? Tja, det er nok op til chefen, og det er jo mig! Og jeg ved i hvert fald, at den passion, jeg har for den danseform, der siden 1993 har været min måde at udtrykke mig på til musik, ikke sådan lader sig henlægge. Men jeg ved også, at den passion på visse områder har svært ved at finde udtryk i disse år, og det afføder mange overvejelser i forhold til folkedansens situation. Og chefen bestemte sig for, at reflektere videre i blogform.

Det er jo med folkedansen som med drivhuseffekten, at hver dag er magen til dagen før, og set i det lys er det svært at forestille sig at noget skulle have ændret sig. Ikke desto mindre er der sket ikke så lidt med folkedansens situation gennem de seneste 20 år. Måske er der ligefrem en omvendt proportional sammenhæng mellem folkedans og CO2-udledning. Jo mere CO2 des mindre folkedans. Og dog…

Men hvad ER det egentligt, der er forandret? Og hvori består forandringerne? Er der kommet noget til? Hvad er forsvundet, som man kan savne? Er det godt, at noget er væk for evigt? Ubetydelige småting kan over år betyde døden eller livet for centrale dele af en tradition, som dermed vil være ændret for evigt. Uden at nogen gjorde noget særligt. Og det er vel sådan det må være, når en tradition lever, eller…….

Alle disse ord blot for at byde velkommen til min blog, hvor jeg vil reflektere over dans generelt og folkedans især.

27-10-2020

Hvordan danser man folkedans i denne tid?

Det var måske ikke lige den type indlæg, som jeg havde regnet med at indvie min nye blog med.

Og dog er det et ganske udmærket spørgsmål, som ligger ganske fint i tråd med min overordnede tanke om, at fleksibilitet i forhold til formen og rammerne for folkedans i det hele taget vil betyde mange flere muligheder for dansen, og for danserne og for nye grupper, der har lyst til at tage folkedansen til sig. Refleksion over sit materiale er aldrig nogen skade til, man bliver klogere hver gang.

Og det ER jo et af de store spørgsmål for tiden, for de fleste af de danse, vi holder af, er jo ikke helt så sjove, når man laver dem om, synes vi. Men måske behøver man ikke lave dem så meget om endda. Og måske kan de blive sjove på en anden måde, når det nu for tiden ikke kan være anderledes. Nogle har ikke lyst til at danse, når det ikke kan være, som det plejer, andre vil hellere danse på nye måder end slet ikke danse.

Overordnet set skal man følge sundhedsstyrelsens anbefalinger, og med udgangspunkt i dem har forskellige fritidsaktiviteter formuleret nogle bud på, hvordan den enkelte aktivitet kan dyrkes under pandemien. Således har også Folkedans Danmark og DGI, som er de største organisationer indenfor folkedans i Danmark, formuleret nogle retningslinjer, som kan findes på deres respektive hjemmesider, hvor de løbende opdateres i forhold til skiftende anbefalinger fra myndighederne.

Med udgangspunkt i dem, skal jeg forsøge at give mit bud på mulighederne for at danse folkedans med tæt kontakt til så få som muligt. Efter dette indlæg er skrevet, er forsamlingsloftet sænket yderligere til max 10 personer med undtagelse af B&U-aktiviteter, og det gør selvfølgelig ikke sagen bedre. Folkedansen lider hårdt under pandemien, for det er svært at komme uden om tæt kontakt, når man danser en danseform som folkedans, der udover pardanse består af opstillingsdanse, hvor man kommer i tæt kontakt med mange personer i løbet af en dans. 

Jeg vover alligevel at komme med mine bud på, hvordan man kan tænke folkedans ind i den nye situation, så vi kan efterleve alle retningslinjer og stadig danse folkedans i et vist omfang. Det til trods er det op til hver enkelt af os at vurdere, om vi vil passe yderligere på os selv.

Herfra bliver der desværre nødt til at være lidt nørdet fagsprog, men måske kan det vække nysgerrigheden omkring folkedansen for udenforstående, der ikke i første omgang kender den verden. Den er større end mange tror.

Pardanse

Der er et utal af pardanse i hæfterne, som vi ikke danser så tit. Nogle af dem er også lidt anstrengende, hvis man skal danse dem meget, men der er god træning i at tage dem op. Evt. kan man jo bruge dem som variationsmuligheder, når man danser polkaer og valse. Det kunne f.eks. være Skotsk Rundt fra Fyn eller Springfort, for de kan sagtens danses til andre melodier end dem, der står i hæftet og derved danses kortvarigt inde i en almindelig polka og vals.

Typedanse

Typedansene såsom vals, polka, mazurka, hopsa, skottis og sønderhoning kan man danse rigtig mange af. Måske bliver det ensformigt i forhold til den store variation mange er vant til. Her kan man lege med at variere sin dans med avet omdansning og andre spændende variationer. Jeg har på min youtubekanal Henrik fra Stevns givet en masse ideer til variationer i skottis og mazurka, hvoraf mange også kan bruges i andre typedanse i 2/4 og 3/4 .

Opstillingsdanse for 2 par

Hvis man vil danse mere end pardanse, er det mindste, man kan klare sig med, at to par danser sammen. Hvis man accepterer den præmis, kan man danse en lang række opstillingsdanse, uden at lave en hel masse om.

I forhold til de gældende retningslinjer kan man tillade sig at danse toparsdanse, hvis man sørger for, at det er de samme 2 par, der danser sammen hele tiden. Man kan evt. udelade kæder ved at lave dem om til noget andet. Nogle toparsdanse er nemmere at udelade kæden i end andre. F.eks. kan man danse de første to af de tre små sorte ved at gentage figuren i stedet for kæden. Det kunne også være turene fra Thy, hvor man kan nøjes med kredsene, eller de mere ukendte 2-3-4-tur fra Hanherred, hvor der er så god tid i kæden, at man kan gøre det uden at røre. Eller turene fra Mors. I princippet rører man ikke ved flere mennesker i en toparsdans ved at have kæde, hvis man allerede har haft kreds.

Turene kan være parvis med egen i stedet, det er det f.eks. allerede i en del bornholmske danse og i f.eks. Gamle nr 12, som i øvrigt godt kan danses med parvis polka og appeller de rette steder i stedet for kæde. En hilsefigur kan gøres med god afstand, og en figur med armkrog kan måske gøres med enhåndsfatning, så man øger afstanden. Ligeledes kan en figur med en- eller tohåndsfatning måske gøres uden fatning osv. Hvis opføringerne pga. afstanden tager længere tid, kan man lade parrene skiftes til at have opføring for hver gennemdansning (aktuelt i kvadriller, se længere nede), eller fjerne en del af opføringen, så den bedre kan nås (aktuelt i toparsdanse).

Kvadrilledanse

Mange kvadriller kan danses, som om de var toparsdanse, fordi figuren danses af 1. og 2. par og gentages af 3. og 4. par. Så kan man i princippet stå 4 par sammen med god afstand, mens de respektive par danser figuren i midten. Kæden kan så udskiftes med parvis polka eller vals rundt i kvadrillen afhængigt af taktarten, eller de to par kan på skift kæde i midten. Man kan lade 1. og 2. par / 3. og 4. par have ture sammen i stedet for dame- og herreture. Eller lave parvise ture. Kvadriller helt uden kæder kunne være Det blå flag fra Amager, Den gamle tretur med 4 par eller Sekstur fra Nordfyn (her kan man vælge at blive på modsat plads, hvis afstanden er så stor, at man ikke kan nå hjem igen i 2. afd.). Alle 8-mandsdansene kan måske danses, hvis parrene, der skal åbne, gør god plads, og hvis man ikke smyger sig op ad hinanden. Skidt med at man måske ikke når frem til at svinge lige på slaget. Det tager lidt flere takter at gå den lidt længere vej til modsat plads. Det er danse som Det lille f, Ottemandsdans Salling, Drejlsstykket og Gamle Berliner.

Rækkedanse

Rækkedanse kan ofte også danses som toparsdanse, hvor parrene står to og to par sammen på rækker med god afstand imellem hver gruppe af par. I stedet for at 1. par flytter hele vejen ned gennem rækken, skiftes de to par til at være 1. og 2. par. Det f.eks. lade sig gøre i Engelsk fra Holstebro og i Borddansen fra Bornholm. Man skal bare sikre sig, at dansen ikke kræver et 3. par til nogle af figurerne. Visse af de danse, der kræver et 3. par kan danses med blind makker.

Menuetter er rækkedanse, hvor man kan holde afstand og ikke skifter partner. Halvfemtetur fra Våbensted, Falster er en rækkedans uden partner- og pladsbytte.

Kredsdanse

Mange kredsdanse har kæde, men man kunne godt forsøge at danse nogle af dem uden kæde og partnerbytte. Man kunne sætte en tyrolervals eller en tyolerpolka i stedet. Andre, som f.eks 2-3-4-4½-5-tur fra Præstø har ikke kæde. I den stående kæde, kan man undlade at give hånd til fremmed og i stedet holde lidt afstand. I 4- og 5-turen, hvor man i 2. afd. danser til midten med fremmed, kan man blive hos egen. Og i den indledende figur, stor kreds, som næsten alle kredsdanse begynder med, kan man gøre som i halvfemtetur fra Præstø: parvis march.

Få par

Og nu hvor forsamlingsloftet er helt nede på 10 personer vil jeg benytte lejligheden til at skubbe lidt til den udbredte ide om, at folkedans kun er sjovt med mange sammen i store sammenhænge. I gamle dage, før folkedansen blev en foreningsaktivitet, dengang den stadig var den almindelige omgangsform i sociale sammenhænge, og man ikke havde en skærm til at sørge for underholdningen, var det ikke ualmindeligt at man samledes spontant nogle få par i en stue og dansede sammen og hyggede sig. Det vil selvfølgelig aldrig være det samme som et rigtigt bal med flere hundrede personer og et kæmpe orkester, men måske kunne man få sig en helt ny oplevelse ved at møde sine allernærmeste på den måde. Lige nu er det måske ikke muligt, eftersom myndighederne anbefaler, at man indstiller unødig social kontakt, men så kunne man finde lejlighed til at øve sig hjemme i stuen til CD-musik.

God fornøjelse og pas på jer selv.