31-03-2021

Blå, røde, gule og grønne

Det taler vi meget om herhjemme lige for tiden. Ja faktisk har vi gjort det lige siden, vi læste bogen ”Omgivet af Idioter” af Thomas Erikson for nogen tid siden. Det er en god bog. Min kone kom hjem med den efter tilfældigt at være faldet over titlen på vej gennem biblioteket. Hun faldt over den, fordi det endnu engang var hændt for mig, det som alle kender, nemlig at alle de andre var – ja – idioter, der ikke forstod noget som helst.

Og nej, der er ikke ret mange idioter til, men der er flere forskellige typer, som skal håndteres meget forskelligt, og det kan der komme mange sjove samtaler i familien og vennekredsen ud af, når man først begynder at se mønstrene og lege med dem. Og måske afliver det også en idiot eller to undervejs.

Meget kort fortalt arbejder bogen med 4 hovedtyper:

Den røde leder, der gerne vil styre og bestemme, men som trods alt anerkender – men fravælger - modsatrettede synspunkter. Den røde type er iværksætteren, der får noget fra hånden.

Den blå bogholder, der ved alt og sætter sig grundigt ind i det hele. For blå personer er der kun 1 løsning, og det er den rigtige løsning, og den kender de blå. Hvis man ønsker et nøgternt, korrekt og detaljeret svar uden omsvøb, skal man spørge en blå.

Den gule kunstnertype er handlekraftig og fuld af indfald og lyse ideer. Gule personer tager tingene som de kommer og kaster sig hellere end gerne ud på dybt vand. Gule personer sætter mange ting i gang.

Tilbageholdende er til gengæld den grønne majoritet, der hellere tier end taler, og som glatter ud og passer sig til uden at gøre meget væsen af sig. Den grønne type trives, hvor der er trygt, sikkert og hyggeligt. Grønne hader forandringer og diskussioner.

Lad os kaste et blik ud over de folkelige danse- og musikmiljøer med de briller på. Der er måske en grund til, at der ikke er uendelig megen overlap mellem de forskellige fraktioner, og at der ikke er så stor tilstrømning. De er simpelthen for ensfarvede. Bogens pointe er nemlig, at det frugtbareste samarbejde opstår i grupper med alle farver repræsenteret. Bemærk venligst, at generaliseringer kan forekomme.

Man kan tydeligt se nogle typemæssige grupperinger i de forskellige miljøer. Hos folkedanserne og spillemændene stortrives de grønne blandet godt op med de blå detaljeryttere. De blå trives godt med det faktum, at der findes en korrekt og endelig løsning på tingene, og de grønne har det overordentligt fint med stabiliteten deri. De ledes af røde og blå, der kriges indbyrdes, fordi der i virkeligheden er for mange af dem og for få grønne til at sige ja og amen. Tilsammen får de det til at handle om korrekthed og orden og uforanderlighed. De gule er flygtet for længst.

Ovre i den anden lejr finder vi alle de mange gule musikere og dansere, der leger og fester dag og nat og ikke forstår, hvorfor alle andre ikke kommer og leger med. For de gule forstår ikke rigtigt, at ikke alle andre har det ligesom dem selv og Pippi, der siger: ”Det har jeg ikke prøvet før, så det kan jeg sikkert godt finde ud af!” Det er også det, de siger til alle de grønne, der sidder og kigger længselsfuldt på festlighederne: ”Alle kan finde ud af det, kom bare!” Men en grøn person vil aldrig gå på dansegulvet eller ind i jam´en uden at besidde de krævede færdigheder. Det ville være for utrygt, ikke mindst fordi gule personer set med blågrønne øjne er utroligt farlige, fordi de kan finde på hvad som helst uden varsel. For en blå er det bare for useriøst ikke at gøre det grundigt og rigtigt fra starten.

De gule ledes sikkert gennem kaos af nogle røde, der gerne påtager sig ansvaret for festen, når bare de kan få lov at bestemme rammerne og økonomien og det overordnede indhold, som defineres i detaljer af nogle blå, der ved hvordan det hele grundlæggende hænger sammen.

Vi har altså to hovedgrupperinger:

De blå-grønne, der skræmmer begynderne væk med deres fokus på detaljer og korrekthed. Det kommer til at virke totalt uoverskueligt for en ny nogensinde at få lært alt det, der skal til.

De gule, der skræmmer de ikke-gule begyndere væk, fordi der mangler svar, struktur og pædagogisk tilgang.