29-11-2021

At sammenligne pærer og bananer

Folkedansen og folkemusikken regnes for 2 alen af samme stykke, Yin og Yang, uadskillelige som søskende, forskellige og dog rundet af det samme. De forventes også at have samme udgangspunkt for succes. Intet kunne være mere forkert, og folkedansen lider under den udbredte fejlopfattelse, at alle kan være med, og at man da bare skal have nogle flere til at deltage i festen. Det er jo det, der har virket for musikken. ROD, FOD, Polkaraves, koncerter, baller, festivaller. Den ene fest efter den anden, hvor man kan vise fællesskabet frem.

Problemet er, at folkedansen IKKE har de forudsætninger, der gør en lignende udvikling mulig.

Folkedansen har IKKE et landsdækkende netværk af statsstøttede musikskoler med uddannede lærere, der lærer en stor del af befolkningen at spille. Folkemusikken nyder frugterne af en veletableret og landsdækkende fødekæde af musikskoler, MGK´er og konservatorier. Når folkemusikken modtager nye deltagere, er de allerede fuldbefarne på deres instrument. Ingen ved deres fulde fem ville regne det for muligt at tage en violin i hånden for første gang i sit liv og sætte sig i et stort orkester og spille til bal. Man kan altså kun være med, hvis man kan spille. Ikke desto mindre er det netop det, en ny danser bliver budt.

Der er nemlig ikke tilsvarende indlysende opfattelse af behov for kompetencer på dansesiden. Her er forventningen - både indefra og udefra, at alle kan deltage uanset forudgående dansekundskaber. Der er ikke taget højde for, at de helt generelle dansekompetencer, som tidligere var årsagen til, at systemet fungerede bare nogenlunde, ikke længere findes i befolkningen. Det er ikke længere en tradition at gå til dans i en danseskole eller en folkedanserforening, der i øvrigt heller ikke er statsstøttet eller kan ansætte lærere på konservatorieniveau. Der er heller ikke en udbredt tradition for at gå til gymnastik eller andre koordinationsudviklende sportsgrene, som kan udstyre fremtidige dansere med de basale motoriske og rytmiske færdigheder. Der er i virkeligheden meget få at lære fra overhovedet. De fleste har aldrig danset noget som helst udover måske lidt rokken rundt derhjemme eller på et diskotek. Det betyder, at nye dansere ikke bare skal lære en ny genre, de skal lære helt basale dansefærdigheder fra bunden. De skal - for at lave en sammenligning, der sikkert kan misforstås - lære at spille på deres instrument, før de kan danse. En dansers instrument er kroppen, og den skal trænes i at udføre de motoriske og rytmiske mønstre, som kræves af den i dansen, præcis som en musiker må øve sig for, at fingrene kan skabe den rette lyd og rytme. En begynder i dans kan altså sammenlignes med en nybegynder på et instrument. At være begynder til et bal uden forudgående danseundervisning svarer til at være begynder på et instrument og spille med til bal som første lektion.

Og det ved de allerfleste potentielle dansere da også. De fleste trækker sig frygtsomt tilbage og nævner noget om, at de vist ikke helt er klar til den udfordring, når der opstår en mulighed for at være med. Det har jeg skrevet mere om i et tidligere indlæg her på bloggen, der hedder Røde, gule, grønne og blå. Der er selvfølgelig en håndfuld danse eller to, som altid lykkes for alle, og der er også altid nogle dansere, der glad og gerne kaster sig ud på dybt vand. Men hvad med resten af dansene og resten af dem, der gerne vil være med? Hvis folkedansen skal med på musikkens sejrrige fremgang, må der skabes nogle rammer og noget faglighed, der gør det muligt for ikke-dansere at blive en varig og kompetent del af festen. For selvfølgelig er festen og fællesskabet vores fælles varemærke, og det er klart musikken og festen, der fænger nye dansere. Men hvis vi ikke kommer bort fra den vildfarelse fra fortiden, at dans kommer af sig selv, når musikken spiller, kommer vi efter min bedste overbevisning ikke videre derfra.

Prøv for sjov at vende det hele om for dig selv ved at bytte om på ordene ”spille” og ”danse” i sætningerne herunder:

At spille er svært, man skal øve sig meget for at få et godt resultat.

At danse er let, alle kan være med.