Dansk folkedans

Mange har forsøgt at definere dansk folkedans. Nogle siger, at det er den danseform, der var fremherskende i Danmark fra ca 1750 til slutningen af 1800-tallet. Andre vælger at sige, at det er den danseform, der fandtes i Danmark, før de amerikanske danseformer som onestep og charleston m.fl. gjorde deres indtog først i 1900-tallet. Måske skulle man erkende, at den slags sker ved glidende overgange, men så har de lærde naturligvis ikke nogen disput. Vi kan ikke alle være ens, og for nogen er det vigtigere, at grænser defineres og standarder sættes, end at udøve noget øjeblikkeligt, sandt og udefinerbart.

Under alle omstændigheder taler man om de samme danse: ca 800 styk, som fra omkring 1900 og 30 år frem blev optegnet med håndskrift på små papirlapper af unge studerende, der cyklede landet rundt og bad ældre mennesker gengive deres ungdoms danse. Nu ligger disse håndskrevne lapper i et arkiv, og ud fra dem er der udgivet et antal beskrivelseshæfter og nodebøger. Dansene er opstillingsdanse som kvadriller, kredse, rækker, topars- og treparsdanse samt pardanse.

Genoplivningen af en død danseform 

Disse indsamlingsrejser og udgivelser udviklede sig til folkedanserbevægelsen, som vi kender den i dag langt over 100 år senere. Det er da imponerende, at det lykkedes ikke blot at dokumentere men også på sin vis at genoplive en næsten uddød danseform, således at den i dag lever blandt unge og bruges som den samværsform, den er skabt til at være. Nogle får deres første kys i en vals, andre flirter lidt i en ottemandsdans, og de unge herrer imponerer med at lette pigerne fra jorden i en firtur. Og alt dette uden anden grund end, at vi kan. Der er intet publikum og ingen museumsfolk, blot mennesker der danser, fordi de kan. Og jo, alt det andet med opvisninger i dragt, det historiske bevaringsperspektiv med museumsfolk og publikum, det findes skam også i rigeligt mål. Det har taget næsten hele opmærksomheden fra det vigtige, det der er dansens væsen, og som ikke kan bevares i kasser og bøger: glæden, samværet, øjeblikket. Nuvel, man kan jo som jeg og mange andre have et ben i hver lejr, men skulle jeg vælge, ved jeg godt, hvad jeg vælger.

Foreningsfolkedansen og de 800 danse

Her bygger man undervisningen på nogle fastlagte rammer med udgangspunkt i FFF´ernes (Foreningen til Folkedansens Fremme) materiale, som er skabt, redigeret og udgivet med basis i det kæmpe indsamlingsarbejde foretaget omkring århundredskiftet og nogle årtier frem som beskrevet ovenfor. Da der for mange danses vedkommende var mange udgaver optegnet med små forskelle i koreografien m.m., valgte man at ensarte materialet , så alle fra hele landet ville komme til at lære den samme udgave af hver dans, så man kunne danse dem sammen uden problemer. Det var i øvrigt en meget almindelig praksis før i tiden at rette folkeminder til med udgangspunkt i den tankeverden man havde på indsamlingstidspunktet, i dette tilfælde det klassiske musikideal og danseskolestilen. Det betød f.eks. at man "ordnede" noder der ikke gik op med et lige antal takter, og skæve toner blev gjort pæne. FFF´ernes materiale rummer op mod 800 forskellige danse, og en god folkedanser kan rigtig mange af dem. Dertil skal siges, at mange af dem ligner hinanden tilpas meget til, at man kan påstå, at der findes 30-40 grundtyper, men hvis man er til detaljer, er der stadig meget at holde styr på. Som underviser synes jeg, det er praktisk for overblikket og den pædagogiske progression at anskue det på den måde. Men for en rigtig folkedanser er de alle 800 meget forskellige og hver især enestående.

Materialet er i europæisk sammenhæng ret originalt og omfattende. Den almindelige dansker ved slet ikke, hvor fantastisk vores nationalarv er på folkemindeområdet. Vi har en enestående arv af folkedanse, folkeeventyr og folkeviser optegnet, som kun et fåtal kender til og benytter.

Løsblade

Udover disse 800 danse, som er udgivet i et antal beskrivelseshæfter, benytter folkedansermiljøet sig i udstrakt grad af en masse andre danse, som cirkulerer på løsblade og kopier, som aldrig er blevet udgivet. Her finder man et stort udvalg af danse fra hele Europa og Nordamerika.

Hvordan udøves dansen

Fokus er meget på tur- og opstillingsdanse (dvs. danse som foregår i opstillinger af flere par sammen, f.eks. kvadriller, rækker og kredse) og pardanse med en koreografi, mindre på typedanse som vals, skottis, polka, hopsa, sønderhoning m.m. Folkedansere udøver dansen på foreningsaftener, legestuer og stævner.   

Folkedanserbevægelsen går op i korrekthed, og det er lidt problematisk i forhold til en mangfoldig folkelig arv og den vanskelige skelnen mellem det at danse for sin fornøjelses skyld uden skelen til et opvisnings-, konkurrence- eller museumsperspektiv og vice versa, men det har den store fordel, at man øver sig meget og får lært mange trin og figurer på rygraden. Man bliver i den grad bevidstgjort om sin motorik eller mangel på samme (hvis man altså er åben for det) og det er årsag til, at der er skabt adskillige fantastiske dansere med et kæmpe repertoire og stor dansemæssig formåen.